Det skal sige kapaow

Det skal være unikt og bare sige kapaow når folk kommer ind på forsiden, der skal være noget shop og så de sædvanlige ting med kontaktformular, blå nuancer… Men det skal helst ikke ligne for meget alle andre sider på nettet.

Det er en ret gennemsnitlig kravspecifikation, man kan jo så starte med at bede om et budget, men det er sjældent til at få heller – det er jo mig der er udvikleren så jeg må sige hvad det skal koste…

Det sker faktisk (sikkert overraskende for mange) at vi som udviklere bliver mødt med ovenstående “kravspecifikation”, og umiddelbart efter : Hvad koster det ?

Og her starter så gerne en ørkenvandring for ingen penge, for det jeg mener siger kapaow og er unikt er jo ikke nødvendigvis det samme som det du finder unikt, smukt og med stor kapaowværdi…

Faktisk er min erfaring at det meget sjældent er tilfældet, jeg har et eksempel – det er lidt en idle ting, så når jeg ikke har andet – eller drikker min kaffe – så laver jeg noget design, og har jeg en kunde i pipeline, så er det gerne dem der er prøvekluden – de designs jeg laver er jo gerne noget jeg synes er lækkert, i nogen tilfælde endda “nyskabende” – som for nyelig da jeg lavede en WordPress template (theme) baseret 100% på twitters bootstrap framework, kun for sjov…

Nåmen klienten (sælgeren) kontaktede mig (for at yderligere udskyde bestillingen) – og jeg tilsendte et design baseret på dette bootstrap theme, samt 2 andre udkast… Og der får jeg så en værdifuld oplysning, nemlig at slutbrugeren synes at vand er beroligende… Der er, skal jeg indrømme, ikke meget vand i hverken min bootstrap udgave, eller de 2 andre… Faktisk er de nok forholdsvis tørre “rene” om man så må sige, ikke æteriske – men estetiske – her er det jo igen det der findes i mit hoved, da det er umuligt at få “brugbar” oplysning ud af klienten…

Jeg ved allerede hvordan denne opgave vil udvikle sig – nemlig at klient og slutbruger er enige, på et grundlag lignende :

b(ruger): Altså jeg kan jo godt lide rindende vand, det er så beroligende…
s(ælger): Ja det vil jeg give dig ret i, jeg fortæller udvikleren at det skal være med rindende vand.
b: Ja der skal jo naturligvis også være betaling med Visa og MasterCard – samt andre almindelige korttyper.
s: Naturligvis skal der det – kortbetaling: plus x,xxx.- Kr
b: Og altså – helt ærligt, lang lang de fleste af de hjemmesider jeg kommer til – de ligner jo hinanden, det skal vi for alt i verden undgå.
s: Ja det må jeg give dig ret i, der er alt for lidt nytænkning, men der har vi et helt unikt koncept – unikt design: plus x,xxx.- Kr
b: Ja altså det er jo vigtigt at vi kan holde et budget også, jeg er nok klar over at tingene ikke er gratis, men det skulle jo helst heller ikke trække hele mit års overskud ud…
s: Nej det er klart, altså vi har kontakt med nogen rigtigt dygtige designere og udviklere, de befinder sig i Thailand, og det er nogen helt andre priser her – unik ud af design: minus xxx.- Kr
b: jamen det lyder som om vi er enige så, jeg forventer at vi er online engang i næste uge – da jeg allerede har bestilt avisreklamerne…

Sælger ringer så til mig, og siger – det er en vildt god kunde… fremadrettet… der vil komme massere af arbejde fra denne kunde… Så du må give mig en rigtig god pris… Det er vildt vigtigt at vi kan komme så langt ned som muligt…

Jo – plejer jeg at sige – men hvad drejer det sig om ? Jo altså der skal laves et vildt fedt design, det skal sige kapaaow…

Mnjaaa – jeg prøver altid at komme med et bud på en pris – men mirakuløst kommer der efter tilbudgivning altid noget tillæg – er det muligt at have oversættelse i den løsning – ja det er det – det tager kun 5 minutter – uden beregning… Hvad med facebook integration (efter et par dage) – ja det er også muligt – det tager kun 5 minutter…

Efter noget tid er timelønnen halveret, ved hjælp af “det tager kun 5 minutter” opgaver…

Men dagen oprinder – man skal præsentere slutbrugeren for et produktudkast, herunder design – og det er så der den første hurdle skal overkommes – for sælger har ikke tidligere nævnt rindende vand for undertegnede – så slutbruger er mildt sagt noget skuffet, ikke så meget som en dråbe vand…

Der er ikke nogen Dankort Visa betaling – ingen har fået vidregivet til slutbrugeren at det kort kræver en aftale med NETS/PBS – og den type aftaler koster penge og tager tid, det er ikke ordnet på 5 minutter, og PayPal samt alle andre betalings gateways tager tid, der er kun banktransfere, stort set eller “pr. efterkrav” som kan implementeres øjeblikkeligt.

Dette kan man forsøge at fortælle, primært sælger – men sælger ønsker sjældent at komplicere verden for slutbrugeren, så de glemmer ofte den type detaljer (dette gælder iøvrigt også om man forhandler direkte med slutbrugeren) – ud fra en “hvor svært kan det være” filosofi…

Derudover mangler der minimum 12 undersider, det er ikke noget du har fået materiale på for det er jo “standard” (det kan være handelsbetingelser, kontaktoplysninger o.s.v.)

Det ender næsten altid med at kunden kan “se potentialet” og “jo vi er på vej” – og så kommer : “men”…

Man skulle ikke tro det – men det lille ord, på kun 3 bogstaver – vil være det der uden tvivl halvere din timeløn, for nu har kunden pludseligt en nærmest glasklar forventning og kravspecifikation, og den minder på ingen måde om den oprindelige opgave beskrivelse, og har intet at gøre med den side du gav (bindende) tilbud på…

Og du kan være rimeligt overbevist om at du er nødt til at ansætte en velrenomeret designer, du får brug for en del nætter til at udvikle de special funktioner som også andre udviklere har udviklet, men tager 7-800 US$ for at du kan bruge.

Jeg har haft en sælger som i ramme alvor fortalte mig at : som jeg ser det er det ikke noget svært, bare lige… (Og så en atomreaktor – med indbygget fusions kapacitet), det hænder – når jeg møder den type udmeldinger, at jeg siger : OK – jeg laver rammen, så kan du udvikle den der atomreaktor – nu det ikke er så svært, og kun tager 5 minutter…

Jeg ville ønske, at specielt sælgere havde respekt for min profession, og sørgede for at spørge ind til kundens ønsker, og skrive dem ned – en kravspecifikation bør være den største del af arbejdet ved at lave en hjemmeside, ikke “trial and error” samt endeløse diskussioner frem og tilbage om dette og hint efter arbejdet er påbegyndt…

Resultatet i den sidste teknik (af nogen i ramme alvor kaldet scrum – fejlagtigt iøvrigt, det kan blive en anden artikel) – bliver ofte at du ender med at udvikle gratis, at kunden ender med et resultat som nok kan det meste af det han/hun forestillede sig, men på ingen måder lever op til drømmen, at sælgeren allerede er videre, og at ingen er rigtigt tilfredse – for du ved at du har afleveret noget som, givet tiden og frem for alt økonomien – kunne have været fedt, nu har du af tidnød (og nødvendigheden af en indkomst) sprunget over hvor gærdet var meget lavt i nogen tilfælde…

En anden ting er at kunde beslutter sig for en ny hjemmeside – enten sprit ny, eller “blot” modernisering af en ældre model, men hvis tiden mellem planlægning og aflevering bliver for lang – så er min erfaring at så mister projektet drive og kunden mister interessen… Og igen bliver resultatet at ingen er tilfredse…

Ingen føler sig snydt – det er bare uden “kapaow effekt”

Jeg vil lige afslutningsvis sige, jeg har en enkelt gang haft et yderst veldefineret projekt, det var med skriftlig og visuel kravspecifikation, sælgeren vidste præcis hvad kunden ønskede, og jeg gav en pris – bestemt ikke i den billige ende, sælgeren (et bureau) slog en latter op – jeg tænkte nå det var nok alligevel i overkanten, så jeg planlagde “det er muligt at jeg har misforstået opgaven” talen – men sælger kom mig i forkøbet og sagde du kan godt lægge minimum 25% på den faktura, dem får du brug for – tro mig…

Han havde ret, og den dag idag vil jeg sige det var svært som ind i helvede, men det var sjovt, det var lærerigt og det var et fantastisk samarbejde… Selv om kunden endte med at være umulig at tilfredsstille, det var hverken vores eller sælgerens skyld – er min påstand…